Bruger:
Kodeord:
Glemt password Opret ny bruger

Er du kvik?

erdukvik.dk fylder 1 år
af Peder Ottosen 17. april 2012

Den 19. april er det 1 år siden, erdukvik.dk gik online med de første logiske opgaver. Jeg har haft det sjovt med at lave siden. Jeg håber jer, der bruger siden, har haft det lige så sjovt med at gætte på opgaverne.

Statistik for det første år
Oprettede opgaver369
Tilmeldte brugere308
Afgivne svar11.844

Forskellige anvendelsesmuligheder

Selv om siden er meget simpel (opgaver og svar), er der alligevel mange forskellige måder, den kan bruges på. Man kan selvefølgelig bruge den som sjov underholdning og eventuelt konkurrere med vennerne i de forskellige grupper . Man kan også bruge siden til mere seriøs træning af hjernen . Jeg ved, at siden har været brugt til at træne op til jobsamtaler. Her bliver man ofte udsat for logiske tests eller IQ-tests i forbindelse med jobsamtalen. Med opgaverne her på erdukvik, kan man skærpe sin hjerne op til sådanne intelligenstests.

erdukvik er også blevet anvendt til undervisning. Her kan de logiske opgaver være en ekstra udfording til de kvikke elever i matematik, eller opgaverne kan bruges som en afveksling til matematiktimerne. På iundervisning.dk anbefales siden til elever i udskolingen (7. - 10. klasse), men elever på gymnasielle uddannelser vil også kunne bruge siden. Der er nemlig tale om adaptive opgaver. Det vil sige, at opgaverne tilpasser sig brugerens niveau.

Endelig skal det nævnes, at siden også kan bruges af opgaveforfattere. Hvis du har en logisk opgave, som du gerne vil have respons på, kan den uploades på forfattersiden .

Kommentarer og hilsner fra brugere

Ida skrev den 2012-04-17:

I dag er det erdukviks fødselsdag. Hurra Hurra Hurraaaaaa. Den sikkert sig en gave får, som den har ønsket sig i år, med dejlig chokolade og kage til. :) Hurraaaa :) Tillykke med fødselsdagen. :)


karen skrev den 2012-04-18:

Tak for mange sjove og gode udfordringer i det første år...godt gået...din mor kan være stolt af at have så kvik en søn....jeg ser frem til mange nye udfordringer.....


Hingse skrev den 2012-04-19:

Tak for en fantastisk side, med mange sjove opgaver. Og tak for kagen du har givet i anledning af fødselsdagen...


Ida skrev den 2012-07-28:

Tillykke med fødselsdagen til peder som har har oprettet siden:-)



Der er lukket for yderligere kommentarer